Cannabis er en lægeplante, som i årtusinder har været anvendt til en række formål, herunder som medicin som behandling af en række sygdomme og lidelser. Den kan imidlertid også i visse doser være berusende, og det er netop denne egenskab, der er grundlaget for mange af de fordomme og myter, der omgiver planten.
Her gælder det imidlertid medicinsk cannabis i lave doser som behandling af alvorlige og sommetider invaliderende, livstruende sygdomme og smertelidelser. Det er sygdomme, som i dag behandles med lægemidler, som i mange tilfælde skaber afhængighed, og som giver bivirkninger, der undertiden er så voldsomme, at patienterne vælger at stoppe med dem.
Selvom man i dag kan få visse lovlige cannabis præparater ordineret af lægen til bestemte lidelser, er det ikke en reel mulighed for de fleste patienter på grund af lægernes massive modstand mod at udskrive recepter på medicinsk cannabis. De er overladt til selvmedicinering via det sorte marked eller præparater på internettet.
Lægerne taler om risiko for afhængighed af planten, hjerneskader, psykoser og nedsat IQ og cannabis som vejen til hårdere stoffer. Deres konstante advarsler præger naturligt nok befolkningens, politikernes og mediernes holdning til brug af cannabis, men der er ikke videnskabeligt belæg for dem. Lægerne fastholder igen og igen, at de ikke kender effekt, bivirkninger og langsigtede konsekvenser af den medicinske brug af planten.
Det er sikkert rigtigt, men det betyder hverken, at der ikke er evidens eller kliniske erfaringer af effekten. Der er gennem de seneste årtier forsket intenst i de medicinske virkemåder, effekt, bivirkninger og potentiale for afhængighed. Selvom heller ikke cannabis virker for alle, bekræftes de videnskabelige resultater af de læger, der har haft mulighed for at bruge cannabis som medicin, af patienter og forældre til børn med alvorlige sygdomme.