Virker cannabis bedre end konventionel medicin til PTSD?

En undersøgelse fra 2016 viser, at personer med PTSD mener, at cannabis virker bedre end lægemidler for PTSD symptomer.[1] 300 patienter blev spurgt om deres brug af cannabis og andre medikamenter som behandling for deres PTSD symptomer og hvilken indflydelse disse lægemidler – og cannabis – havde på 5 typiske symptomer ved PTSD: angst, depression, smerte, vrede eller irritabilitet og søvnproblemer.

Blandt fundene af undersøgelsen var:

  • Respondenterne rapporterede, at cannabis havde størst sandsynlighed for at forbedre PTSD symptomerne og mindst sandsynlighed for at forværre symptomerne sammenlignet med lægemidlerne
  • Veteranerne havde en større mængde udskrevne lægemidler end civile. De havde også større sandsynlighed for at få udskrevet medicin, som generelt forværrede symptomerne, herunder anti-psykose medicin, opioider og såkaldte humør-stabiliserende medicin
  • De mest almindelige lægemidler, som blev udskrevet mod PTSD blandt respondenterne var anti-depressiver. Alligevel var der kun få, der fandt dem effektive. Kun 18% af respondenterne sagde, at deres depression var blevet bedre med anti-depressiver. Halvdelen rapporterede, at deres depression var blevet værre med medicinen.
  • Omkring halvdelen af respondenterne rapporterede, at de havde fået udskrevet opioider for PTSD, og de fleste af dem rapporterede, at deres vrede og irritabilitet, depression og søvnproblemer var blevet værre, mens de var på opioider.
  • Halvdelen af respondenterne rapporterede, at de brugte CBD-rig cannabis til at behandle deres PTSD symptomer
  • 80% af respondenterne rapporterede, at de drak mindre alkohol, når de tog cannabis

[1] SURVEY: CANNABIS BETTER THAN BIG PHARMA MEDS FOR PTSD https://www.projectcbd.org/about/patient-experiencesurveys/survey-cannabis-better-big-pharma-meds-ptsd
PTSD Patient Survey. https://www.projectcbd.org/sites/projectcbd/files/downloads/ptsd-patient-survey_2016_march.pdf