Over 34.000 danskere – heraf knap 16.000 under 20 år – tager ADHD-medicin, men beviserne for, at medicinen forbedrer børnenes liv, mangler, konkluderer nyt stort studie.[1]
En ny undersøgelse fra forskningsnetværket Cochrane sår tvivl om, hvorvidt medicinen overhovedet har nogen effekt – i modsætning til, hvad internationale studier ellers har påvist.
Det fortalte læge Camilla Groth Jakobsen fra Herlev Hospital, der er en del af det internationale forskerhold, til DR.[2] ”Ud fra de studier, vi har undersøgt, kan man ikke sige, om der er en positiv effekt af medicinen, eller om bivirkningerne overskygger den positive effekt,” sagde hun.
Om undersøgelsen
Cochrane forskerne har i alt undersøgt 185 tilfældigt udvalgte randomiserede, kontrollerede studier af medicinens påvirkning af børn i alderen 3 til 18 år – 12.245 børn og unge. Studierne er primært udført i USA, Canada og Europa. [3] Overraskende nok var konklusionen, at der mangler beviser for, at der rent faktisk er nogen positiv effekt af at tage medicinen.
”I øjeblikket betyder kvaliteten af undersøgelserne, at vi ikke med sikkerhed kan sige, om det forbedrer livet for børn og unge, hvis de tager metylfenidat mod ADHD,” står der i konklusionen af studiet.
Resultater vækker forundring og bekymring
At effekten af medicinerne ikke er bedre bevist, kommer bag på seniorforsker, psykolog Ole J. Storebø, hovedforfatter på gennemgangen af metylfenidat, som er det aktive stof i ADHD-mediciner, som for eksempel Ritalin og Concerta.
”Opfattelsen har været, at der er rigtig god evidens og effekt af disse mediciner, så det har været meget overraskende at finde ud af, at evidensen er så usikker på grund af den dårlige kvalitet af de inkluderede studier, at man ikke kan sige noget om størrelsen af effekten.”
En rygende pistol
Hos Generalsekretær for Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, vækker undersøgelsen stærk bekymring: ”Det ligner et yderst solidt studie. En rygende pistol, som dels peger anklagende på de medicinske regimer, som vi byder vores psykiatrisk syge børn og unge, dels på den manglende forskning.”
Langtidsbivirkningerne ikke tilstrækkeligt undersøgt
Et andet problem er ifølge Ole Storebø undersøgelserne af langtidsbivirkninger:
”De er heller ikke særlig gode, og det er et problem, da man ofte tager disse mediciner i mange år.”
”Af de 185 studier fandt vi kun seks studier med høj kvalitet. Det studie inkluderer 183 deltagere ud af de 12.245 deltagere, der var i det samlede studie,” sagde Camilla Groth Jakobsen, og fortalte, at medicinalindustrien i flere tilfælde har finansieret studierne:
”I 72 ud af de 185 studier var studierne finansieret af medicinalindustrien.” Hun påpeger, at der fremover er behov for bedre studier af længere varighed, som kan påvise, om der en effekt af ADHD-medicinen og størrelsen heraf.
[1] Forskere: Tvivl om hvor godt ADHD-medicin virker. https://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/13343239
[2] Forskere sår tvivl: ADHD-medicin til børn og unge virker ikke nødvendigvis. https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-saar-tvivl-adhd-medicin-til-boern-og-unge-virker-ikke-noedvendigvis
[3] Ole Jakob Storebø, Erica Ramstad, Helle B. Krogh et al.: Methylphenidate for children and adolescents with attention deficit hyperactivity disorder (ADHD). http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.CD009885.pub2/abstract
Forskere sår tvivl: ADHD-medicin til børn og unge virker ikke nødvendigvis. https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-saar-tvivl-adhd-medicin-til-boern-og-unge-virker-ikke-noedvendigvis