Hvilke symptomer på ADHD kan medicinsk cannabis afhjælpe?

En velkendt effekt af cannabis er afslapning. Når man har ADHD, er det ofte vanskeligt at forblive fokuseret, og man er ofte hyperaktiv. På grund af dette mener mange (udenlandske) læger, at medicinsk cannabis kan hjælpe med at nedsætte ADHD patienternes impulsivitet. Medicinsk cannabis kan også behandle bivirkningerne ved de stimulerende lægemidler såsom søvnproblemer, nervøsitet og appetit, som ADHD patienterne konventionelt behandles med. Ritalin og Adderall kan skade kroppen, især når man forøger dosis eller starter på behandlingen. De kan gøre dig mere ophidset, meget nervøs og oppe at køre.

Da cannabis kan reducere stress, få dig til at slappe af og være mere opmærksom, er det en god medicin for patienter med ADHD. Det kan udmatte folk mentalt at føle sig ophidset og oppe at køre hele dagen. Desuden kan det være svært at “lukke ned” efter at have fået stimulerende medicin hele dagen. En lindrende dosis af cannabis kan berolige din ophidsede krop og give dig fred i sindet.

De mest almindelige konventionelle ADHD behandlinger er Ritalin og Adderall. Disse lægemidler forbedrer den kognitive funktion og forøger koncentration og fokus. Men disse midler får dig ikke til at slappe af. De er også kendte for at give kvalme, undertrykke appetitten og give mavekramper og diarré. De kan også give søvnproblemer. Det er her medicinsk cannabis kommer ind som en hjælp til lindring af nogle af disse ubehagelige bivirkninger.[1]

I 2015 publiceredes et tysk studie, som underøgte effekten af medicinsk cannabis på 30 patienter, som ikke reagerede på Ritalin eller Adderall. De fleste af de deltagere, der fulgte behandlingen, oplevede reduceret impulsivitet, bedre søvn og bedre ydeevne.[2]

Udover disse effekter kan cannabis bl.a. stimulere appetitten, give en bedre søvn, reducere kvalme og virke afslappende og beroligende.

[1] All In The Mind #1: Cannabis & ADD/ADHD. https://herb.co/marijuana/news/mind1-cannabis-addadhd
[2] Cannabinoid Conference 2015: 7th European Workshop on Cannabinoid Research and IACM 8th Conference on Cannabinoids in Medicine. 17-19 September 2015 Sestri Levante, Italy. http://cannabis-med.org/nis/data/file/abstractbook.pdf