Hvordan hjælper cannabis ADHD?

Forskerne ved ikke nøjagtigt, hvordan cannabis kan hjælpe med ADHD, men de har nogle ideer. En teori går ud på, at folk med ADHD lider af det, der kan betegnes som klinisk mangel på endocannabinoider.[1] Dette betyder, at de har unormalt lave niveauer af kroppens naturlige cannabinoider. Disse mennesker har måske større sandsynlighed for at have gavn af at bruge cannabis, da cannabinoiderne kan erstatte disse endocannabinoider.[2]

Nogle eksperter mener, at det kan give god mening at bruge cannabis, fordi det hjælper med at opveje deres mangel på naturlige endocannabinoider, mener Dr. David Bearman, som er praktiserende læge i Californien og ekspert indenfor medicinsk cannabis. Ifølge ham har cannabis´ evne til at begrænse impulsivitet og forøge koncentration haft en kæmpe indflydelse på patienter.

”Jeg havde en patient, som takkede sin brug af cannabis for, at han bestod eksamen. Og jeg havde en PhD kandidat, som mente, at han skyldte cannabis tak for, at han var i stand til at få sin PhD og at det skyldtes, at han var i stand til at koncentrere sig.”

”Den feedback, jeg fik fra patienter med ADD og ADHD, som bruger cannabis, har overalt været positive,” siger han.

Cannabis vs stimulanter
ADHD patienter får typisk udskrevet stimulerende lægemidler som Ritalin eller Adderall. Både dr. Milz og dr. Bearman siger imidlertid, at patienter ofte kombinerer cannabis og stimulanter. Ifølge dr. Bearman behandler cannabis ikke bare ADHD, men behandler også mulige biivirkninger af den stimulerende medicin. F.eks. kan stimulerende medicin medføre nervøsitet, appetitløshed og søvnproblemer, mens cannabis kan behandle disse problemer.

Dr. Bearman siger imidlertid, at hans første valg ville være at behandle med cannabis alene. ”Et af de vigtige kriterier ved at praktisere medicin er at afbalancere bivirkninger overfor den terapeutiske effekt. Den terapeutiske effekt af cannabis er den samme eller bedre end konventionelle lægemidler … og bivirkningerne er meget mindre.”

Til ADHD patienter, som vælger cannabis behandling, udskriver dr. Bearman undertiden 2 ½ mg Marinol 2-3 gange dagligt. En relativ lav dosis med et lavt niveau af THC vil også behandle symptomerne, siger han.

[1] Russo EB: Clinical endocannabinoid deficiency (CECD): can this concept explain therapeutic benefits of cannabis in migraine, fibromyalgia, irritable bowel syndrome and other treatment-resistant conditions? Neuro Endocrinology Letters [01 Feb 2004, 25(1-2):31-39]. http://europepmc.org/abstract/med/15159679
[2] The Endocannabinoid System: A Beginner’s Guide. https://www.leafscience.com/2017/03/17/the-endocannabinoid-system-a-beginners-guide/