Effekten af langvarig rygning af cannabis

Forskning modbeviser den myte, at rygning af cannabis uundgåeligt forårsager varige lungeskader. Et studie fra 2015 udført på Emory University sammenlignede data fra cannabis rygere i alderen 18 til 59 år med ikke-rygere som kontrolgruppe.[1] De så specifikt på evnen til at ånde ud. Dårlig udånding er en markør for lungesygdom.

Resultatet viste, at der ikke var nogen statistisk forskel mellem cannabis rygerne og kontrolgruppen. Begge grupper havde samme udåndingsvolumen.

Her er, hvad studiet konkluderede:
”Livslang rygning af cannabis i op til 20 joint-år var ikke associeret med negative ændringer i længden på udåndingens mål for lungesundhed.” Rygerne rapporterede, at de røg en joint om dagen. Det betyder nu ikke, at dem, der røg cannabis i mange år ikke fik gener i luftvejene af røgen. De kunne rapportere om forøget hoste og ondt i halsen. Disse symptomer blev undgået af de, der brugte en vaporizer, som sender damp ind i kroppen.

Symptomerne er ikke varige
Dr. Donald Tashkin, som har studeret effekten af rygning af cannabis og tobak i mere end 40 år, viser, at de bronkitislignende symptomer forsvinder, når man stopper med at ryge.[2] Han indrømmer, at regelmæssig rygning ”forårsager synlig og mikroskopisk skade i luftvejene”, men denne skade forsvinder og ”viser sig ikke at lede til signifikant unormal lungefunktionen.”

Også Tashkin pointerer, at skader i lungerne hænger sammen med den måde man indtager cannabis på. Rygning betyder større skader, vaporizering betyder mindre. Spiselige former skader slet ikke lungerne. Det samme gælder olier, tinktur og udvortes behandling.

 

[1] Kempker JA1, Honig EG, Martin GS.: The effects of marijuana exposure on expiratory airflow. A study of adults who participated in the U.S. National Health and Nutrition Examination Study. Ann Am Thorac Soc. 2015 Feb;12(2):135-41. doi: 10.1513/AnnalsATS.201407-333OC. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25521349
Healthy Lungs #4: The Effects Of Long-Term Marijuana Smoking. http://herb.co/2016/05/11/healthy-lungs-4-effects-of-long-term-marijuana-smoking/
[2] Donald P Tashkin: Effects of marijuana smoking on the lung. Ann Am Thorac Soc 2013 Jun;10(3):239-47. http://www.pubpdf.com/pub/23802821/Effects-of-marijuana-smoking-on-the-lung