Hvad er bivirkningerne ved CBD?

Det er velkendt, at alt, hvad der påvirker kroppen fysiologisk, potentielt også kan indebære utilsigtede virkninger, som hvis de er negative, kaldes bivirkninger.

Men vi mennesker reagerer ikke ens på det, vi indtager, så gå langsomt frem og find ud af, hvordan det virker i din krop. Vær opmærksom på, at virkningen kan være meget forskelligt alt efter hvordan fordelingen af cannabinoider som THC og CBD er i den plante, præparater stammer fra.

I modsætning til THC, medfører CBD ikke beruselse eller mental ændring af sindet.[1] Overvældende meget forskning viser, at CBD kun har få, milde bivirkninger, herunder træthed, appetitændringer, diarré og ændringer i omsætningen af andre stoffer. Når det sammenlignes med andre stoffer, er CBDs liste over bivirkninger ganske kort. De er også mere almindelige, hvis man bruger det i store doser.

En gruppe af forskere reviewede sikkerhed og bivirkninger ved CBD i 2017. Der blev udført mange studier af CBD mellem 2011 og 2017, så forskerne var i stand til at gennemgå yderligere 74 studier. Også denne gruppe af forskere fandt milde bivirkninger, herunder træthed, diarré og appetitændringer.

Doser op til 1500 mg er blevet rapporteret sikre. Nogle mennesker har gavn af doser så lave som 15 mg. Forskerne er ikke sikre på den eksakte dødelige dosis for CBD hos mennesker, da der ikke har været nogen eksempler på dødsfald som følge af CBD. Et studie fra 1981 viste, at en dosis på 200 mg/kg kropsvægt forårsagede død hos rhesus aber.[2] Den dosis er der ingen mennesker, der kan komme op på.

Til gengæld er CBD i de senere år blevet et meget populært remedie til mange lidelser herunder angst, epilepsi, smerte og MS.[3] CBD har kvalmestillende, krampelindrende, anti-psykotiske og smertestillende egenskaber blandt mange andre.[4]

[1] What Are The Side Effects of CBD? https://www.leafscience.com/2018/01/19/side-effects-cbd/

Bergamaschi MM1, Queiroz RH, Zuardi AW t al.: Safety and side effects of cannabidiol, a Cannabis sativa constituent. Curr Drug Saf. 2011 Sep 1;6(4):237-49. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22129319

Kerstin Iffland, Franjo Grotenhermen: An Update on Safety and Side Effects of Cannabidiol: A Review of Clinical Data and Relevant Animal Studies. Cannabis Cannabinoid Res. 2017; 2(1): 139–154.

Published online 2017 Jun 1. doi:  10.1089/can.2016.0034

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5569602/

[2] Rosenkrantz H, Fleischman RW, Grant RJ: Toxicity of short-term administration of cannabinoids to rhesus monkeys. Toxicol Appl Pharmacol. 1981 Mar 30;58(1):118-31.

[3] What Are The Medical Benefits of CBD? https://www.leafscience.com/2017/12/06/medical-benefits-cbd/

[4] 10 Facts About Cannabidiol (CBD). https://www.leafscience.com/2017/10/11/10-facts-cannabidiol-cbd/