Den udtalelse faldt til Sundhedspolitisk Tidsskrift 29. marts 2019.[1] Det var professor og overlæge Anders Perner fra Rigshospitalet, der modigt gjorde opmærksom på en kendsgerning, læger normalt ikke taler højt om.
”Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at vi som samfund indfører strengere krav til evidens – også når det ikke handler om nye lægemidler, men for eksempel isenkram som robotkirurgi, karstents, kunstige hjerteklapper, blodprodukter, nye hofte- og knæproteser med mere,” siger Anders Perner. –
Det gælder også den medicin, der ordineres til nogle af de sygdomme, der slår flest mennesker ihjel. Der mangler solid forskning bag mange af de behandlinger, som lægerne tilbyder, erkender Perner.
Et nyt studie publiceret i det ansete medicinske tidsskrift JAMA viser, at kun 8 % -af behandlingerne anbefalet i kliniske retningslinjer for hjerte-kar-patienter beror på solid, klinisk forskning.[2] Det samme gælder inden for andre områder – eksempelvis kræft og blodforgiftning.
Medicinalindustrien investerer i de behandlinger, hvor de kan tjene penge, og resultatet er, at vi fortsat introducerer og benytter os af behandlinger, hvor der kun ligger sparsom klinisk forskning til grund, fastslår Anders Perner. Han opfordrer til en grundlæggende ændring af strukturerne.
For at forskning får betegnelsen solid forskning indenfor lægemidler, skal der foreligge enten flere mindre randomiserede, kliniske forsøg eller et større forsøg. I perioden fra 2008-2018 er tendensen ikke forbedret. Det betyder i praksis, at man internationalt – og derfor også i Danmark – behandler patienter på et usikkert grundlag, uden fuldstændig viden om virkning og bivirkninger.
Flere undersøgelser viser samme resultater
Perner forholder sig ikke kun til tallene fra den omtalte undersøgelse. De samme resultater kan man også se fra andre tilsvarende undersøgelser:
”Det er et kæmpe problem, at vi mangler god evidens for effekten af de behandlinger, som vi tilbyder vores patienter. Dertil kommer, at det ikke er specifikt for kardiologi, at det forholder sig sådan. Inden for kræft er det således kun seks procent af behandlingerne, der underbygges af solid forskning. For intensiv medicin er det syv procent og for blodforgiftning ligeledes syv procent. Samlet se, så er det netop de sygdomme, som slår flest mennesker ihjel,” siger han.
De kliniske forsøg er overladt til medicinalindustrien
”Medicinalvirksomhederne betaler for de fleste kliniske forsøg, og de investerer i de områder, hvor de forventer et økonomisk afkast – ikke i områder, hvor investeringen er usikker, for eksempel blandt patienter, der er meget syge, meget gamle, børn og gravide.”
Anders Perner har banket på mange døre med budskabet om, at det er nødvendigt med en ændring af systemet og strukturerne og en omfordeling af midlerne. Dørene er dog indtil nu forblevet lukkede, og det er naturligvis fordi, at det vil være både tungt og komplekst at ændre de dybt konservative strukturer.
”Det kræver en kulturændring på flere niveauer: Det gælder både den sundhedspolitik, der bliver ført og den behandling, der bliver effektueret på afdelingerne på sygehusene. Der skal ligeledes tildeles langt flere forskningsmidler til kliniske forsøg, og man kunne også forestille sig, at der blev afsat en procentsats på sundhedsbudgetterne til kliniske forsøg i lighed med, hvad man eksempelvis gør i Frankrig og England. Her har man afsat en procent af sundhedsbudgettet til formålet årligt,” siger han.
Anders Perner mener dog, at det bliver helt nødvendigt på sigt at foretage den omvæltning af strukturerne – ikke udelukkende set ud fra patientens perspektiv, men også med henblik på en økonomisk besparelse. ”Når der ikke er god evidens for meget at det, som vi gør, så er der en del behandlinger, som enten er overflødige eller ligefrem skader,” siger han.
[1] Overlæge: “Vi mangler god evidens for effekten af de behandlinger, vi tilbyder. Det er et kæmpe problem”. https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/1992-overlaege-vi-mangler-god-evidens-for-effekten-af-de-behandlinger-vi-tilbyder-det-er-et-kaempe-problem.html?fbclid=IwAR3tMYKkzwNzpqTsikeZNaAI3iP2o81Z1PIxoDtH4eJoVsB6mRNiyefQWmA
[2] Fanaroff AC, Califf RM, Windecker S. et al.: Levels of Evidence Supporting American College of Cardiology/American Heart Association and European Society of Cardiology Guidelines, 2008-2018. JAMA. 2019 Mar 19;321(11):1069-1080. doi: 10.1001/jama.2019.1122. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30874755