Cannabis til børn med epilepsi

Den amerikanske børnelæge Bonni Goldstein har fundet fantastiske resultater ved at bruge CBD-rig medicin til børn med en umedgørlig epilepsi, fortæller hun. De fleste af disse patienter har prøvet utallige anti-epileptiske lægemidler uden succes og har forfærdelige konsekvenser af de stadige krampeanfald. Byrden af denne vanskelige lidelse og den medfølgende negative indflydelse på livskvaliteten har trigget en forældre-ledet bevægelse, som fortalere for brugen af CBD-rig cannabis.[1]

Hvad er forklaringen på effekten af medicinsk cannabis
Forskere har responderet med et fokus på forskning i, hvordan kroppens endocannabinoid system (ECS) kan være et behandlingsmål for disse patienter. Der er videnskabelig evidens for, at folk med epilepsi kan have mangler i deres endocannabinoid system, hvilket fører til overspænding i flowet af neurotransmittere i hjernen og dermed til unormal ”opvarmning” af hjernecellerne.

Evidens peger også mod signifikant neuroinflammation i hjernen, som årsag til kramper. Den måde, CBD virker ved at reducere og standse krampeanfald, udforskes og Bonni Goldstein peger på nogle af de studier, der belyser, hvad vi ved:[2]

  • CBD forøger hjernens niveau af kroppens egne cannabinoider – de såkaldte endocannabinoider – og forstærker derved endocannabinoid systemet
  • CBD modulerer flowet af calcium og kalium i neuronerne og stabiliserer derved disse celler, og CBD virker anti-inflammatorisk, blokerer dannelsen af pro-inflammatoriske stoffer og reducerer giftige substanser, hvilket resulterer i en hjerne, der er mindre inflammeret

CBD fungerer således ved hjælp af mange virkemekanismer på mange forskellige mål i hjernen. Det er derfor, vi mener, at det virker godt på epilepsi. Da CBD ikke aktiverer cannabinoid receptorer på samme måde, som THC gør, medfører det ikke tolerance, og det er ikke psykoaktivt, det er i det hele taget et ideelt stof for epileptiske patienter.

Hvordan er erfaringerne
Et antal undersøgelser blandt forældre, som bruger CBD-rig cannabis olie til at behandle genstridig epilepsi hos deres børn rapporterer, at mere end 75% har set en reduktion af krampeanfaldene med meget små eller ingen bivirkninger. Omkring 15% er blevet helt fri for kramper.

I Bonni Goldsteins praksis har omkring 75% af patienterne fået en 25% eller større reduktion efter 3 måneders behandling. Omkring 38% af patienterne havde større end 75% reduktion af krampeanfaldene og 12% blev helt krampefri. 10% af patienterne afbrød behandlingen, fordi den ikke havde effekt.

Omkring 16% fik ingen reduktion af deres kramper, men kramperne blev mindre alvorlige eller af kortere varighed. Af gavnlige bivirkninger rapporterede forældre bedre søvn, større opmærksomhed, bedre humør, bedre appetit, forbedret fokus og hukommelse, mere energi til behandling og leg og færre besøg på skadestuen og hospitalsindlæggelser.

Et eksempel fra Bonni Goldsteins klinik
En særlig lille dreng kom til min klinik på 4 epilepsi-lægemidler og havde mange negative bivirkninger, fortæller hun. Han var et af 4 børn, og hans mor sagde, at livet var forfærdeligt på grund af hans sygdom. Hun fortalte mig, at alt, hvad hun ønskede, var at være i stand til at tage sine børn med i parken, hvilket var noget, de ikke havde været i stand til, siden hans krampeanfald var blevet så hyppige.

Efter 2 måneder på cannabis olie, fik jeg en SMS fra hans mor, som skrev: ”Gæt hvor vi er? I parken.” Denne dreng har været på olien i mere end 2 år nu med signifikant reduktion af hans krampeanfald og en livs-ændrende forbedring af hans (og familiens) livskvalitet.

I de fleste tilfælde tages olien under tungen, synkes via munden eller gives via et rør. Jeg insisterer på at mine patienter bruger laboratorietestet olie fri for opløsningsmidler og pesticider. Tilpasning af dosis og graden af CBD:THC er ofte nødvendig efter perioder med observation, og sommetider må vi prøve med forskellige arter af CBD-rig cannabis, før vi ser en klinisk respons.

 

[1] Cannabis for Pediatric Epilepsy. https://www.marijuana.com/news/2017/02/cannabis-for-pediatric-epilepsy/

[2] Hampson AJ, Grimaldi M, Axelrod J, and Wink D (1998):  Cannabidiol and (-)delta9-tetrahydrocannabinol are neuroprotective antioxidants. Proc Natl Acad Sci USA 95: 8268-8273. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9653176

Vezzani A. Inflammation and epilepsy. Epilepsy Curr. 2005 Jan-Feb;5(1):1-6. https://journals.sagepub.com/doi/10.1111/j.1535-7597.2005.05101.x

Lozovaya N, Min R, Tsintsadze V, Burnashev N. Dual modulation of CNS voltage-gated calcium channels by cannabinoids: Focus on CB1 receptor-independent effects. Cell Calcium. 2009 Sep;46(3):154-62. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19682741

Izzo AA, Borrelli F, Capasso R, Di Marzo V, Mechoulam R. Non-psychotropic plant cannabinoids: new therapeutic opportunities from an ancient herb. Trends Pharmacol Sci. 2009 Oct;30(10):515-27. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19729208

De Petrocellis L, Ligresti A, Moriello AS, Allarà M, Bisogno T, Petrosino S, Stott CG, Di Marzo V. Effects of cannabinoids and cannabinoid-enriched Cannabis extracts on TRP channels and endocannabinoid metabolic enzymes. Br J Pharmacol. 2011 Aug;163(7):1479-94. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21175579

Mechoulam R. Plant cannabinoids: a neglected pharmacological treasure trove. Br J Pharmacol. 2005 December; 146(7): 913–915. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19349601