Neurontin og Lyrica har bekymrende bivirkninger

Både Neurontin og det nyere præparat Lyrica er lægemidler, som ordineres til rigtigt mange godkendte og off-label indikationer. For Lyricas vedkommende ordineres det ifølge promedicin.dk mod epilepsi, angst og nervesmerter d.v.s. i sig selv ret bredt dækkende indikationer og for Neurotin ligeledes epilepsi og nervesmerter til voksne og børn helt ned til 6 år.[1]

Det er også lægemidler, som mange af dem, der bruger medicinsk cannabis enten har prøvet eller fortsat bruger, selvom der kan være særdeles heftige bivirkninger ved det.

Lad os se på, hvad forskningen siger om dette lægemiddel.
Allerede tilbage i 2009 kunne man læse advarsler om brugen af Lyrica og Neurontin, efter at et studie havde vist, at disse lægemidler drastisk reducerer dannelse af nye synapser i hjernen.[2] Det har betydning for hukommelsen, som fungerer via disse såkaldte synaptiske forbindelser mellem vores hjerneceller. Synapser bliver stærkere eller svagere, afhængigt af om de bliver brugt eller ej. De kan også forsvinde helt, eller nye kan dannes.[3]

Da disse lægemidler udskrives til flere og flere indikationer, har forskning i deres langsigtede effekter afsløret, at de kan være en virkelig belastning af helbredet.

Forbruget stiger støt
Efterhånden som brugen af disse lægemidler er steget, udtrykker flere læger bekymring om faren ved dem og misbrug. I en artikel fra 2016 i tidsskriftet Addiction, skitserede forfatteren fra en smerteklinik i Storbritannien et voksende problem med misbrug af gabapentin/Neurotin og pregalin/Lyrica.[4]

Alene i de sidste 5 år, noterede hun, var udskrivningsraten forøget med henholdsvis150-350%. I hendes artikel udtrykte hun stor bekymring for overforbruget af lægemidlet og mangel på effekt i størstedelen af tilfældene. Hun fastslog, at ”udskrivning af gabapentinoider i klinisk praksis har vist sig at være mere farlig end det fremgår af den kontekst fra et klinisk forsøg, hvor lægemidlet blev udskrevet i faste doser til udvalgte personer med lav risiko.”

Effekten er meget begrænset
Det blev ydermere erkendt, at effekten var begrænset: ”Klinisk meningsfuld smertelindring med gabapentinoider opnås i mindre end 20% af patienterne med diskrete diagnoser, og patienter med dårligt definerede lidelser såsom fibromyalgi fik endnu dårligere smertedækning.” Der er en voksende bekymring for, at Lyrica og Neurontin bliver en ny afhængighedsskabende medicin i lighed med opioider.[5]

[1] Neurontin and Lyrica Adverse Effects – The Saga Continues. https://www.wellnessresources.com/news/neurontin-and-lyrica-adverse-effects-the-saga-continues

Misbrug af gabapentin og pregabalin – forsigtighed ved behandling af personer med opioidmisbrug. https://www.sst.dk/da/rationel-farmakoterapi/maanedsbladet/2018/rationel-farmakoterapi-7,-2018/misbrug-af-gabapentin-og-pregabalin-forsigtighed-ved-behandling-af-personer-med-opioidmisbrug

Lyrica. https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/3474

Neurontin. https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/2851

[2] Byron J. Richards: Neurontin and Lyrica are a Death Sentence for New Brain Synapses. https://www.wellnessresources.com/news/neurontin-and-lyrica-are-a-death-sentence-for-new-brain-synapses

Çagla Eroglu, Nicola J. Allen, Michael W. Susman et al.: Gabapentin Receptor α2δ-1 Is a Neuronal Thrombospondin Receptor Responsible for Excitatory CNS Synaptogenesis. Stanford University School of Medicine. Cell. 2009 Oct 16; 139(2): 380–392.  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2791798/

[3] Det sker i hjernen, når vi skaber minder. https://videnskab.dk/naturvidenskab/det-sker-i-hjernen-naar-vi-skaber-minder

[4] Stannard C.: Misuse of gabapentin and pregabalin: a marker for a more serious malaise? Addiction. 2016 Oct;111(10):1699-700. doi: 10.1111/add.13408. Epub 2016 Jul 25. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27454743

[5] Evoy KE1,2, Morrison MD3, Saklad SR.: Abuse and Misuse of Pregabalin and Gabapentin. Drugs. 2017 Mar;77(4):403-426. doi: 10.1007/s40265-017-0700-x. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28144823