Epilepsi medicin forøger patienternes risiko for demens ved at nedbryde hjerneceller

Når man skal vurdere behandling med medicinsk cannabis overfor konventionel epilepsi-behandling, er man nødt til at vurdere både effekt og bivirkninger ved behandlingen. Ingen studier har kunnet vise bivirkninger ved brug af medicinsk cannabis, som kan sammenlignes med dem, der er associeret med medicin for f.eks. ADHD, autisme, epilepsi, sclerose eller kroniske smerter.

Bl.a. er nogle anti-epileptiske lægemidler kendte for at svække den kognitive funktion d.v.s. alle forskellige aspekter af informationsdannelsen i hjernen.

Et studie fra 2018 viser, at fortsat brug udover 1 år af konventionel anti-epileptisk medicin er associeret med en forøget risiko for Alzheimers sygdom og demens.[1] Studiet fandt en forøget risiko for Alzheimer på 15% i det finske datamateriale og en forøget risiko på 30% i det tyske datamateriale, de analyserede.

Hvordan blev forskningen udført
Forskerne analyserede alle mennesker, som fik en Alzheimer diagnose i Finland mellem 2005 og 2011. Disse 70.718 personer blev fundet via landsdækkende helbredsregistre. Forskerne undersøgte også tyske data fra er sundhedsforsikringsselskab, som dækker mere end en tredjedel af personer over 50 år.

Dem over 60 år med en demens diagnose var omfattet, hvilket udgjorde 20.325 personer. Hver af studiets deltagere blev matchet med gennemsnitligt 4 kontrolpersoner. De blev alle analyseret for alle typer af anti-epilepsi medicin.

Når forskerne sammenlignede forskellige typer af anti-epileptisk medicin, fandt de, at risikoen for Alzheimers og demens var særligt associeret med de lægemidler, der svækker den kognitive funktion. Disse lægemidler var associeret med en 20% forøgelse af risikoen for Alzheimers og 60% forøgelse af risikoen for demens. Forskerne fandt også, at jo højere dosis af et lægemiddel, der svækker den kognitive funktion, jo højere var risikoen for demens.

Risikoen størst ved anti-epilepsi medicinen Valproat
Det er imidlertid også sådan, at selv lejlighedsvis brug af anti-epileptisk medicin, som ofte udskrives mod bipolare og angstlidelser, forøger folks risiko for svækkelse af deres hukommelse eller tænkeevne væsentligt.[2] Årsagen til den forøgede risiko for demens skyldes ifølge forskerne en ændring af kommunikationen mellem kemiske signalstoffer i hjernen, hvilket accelererer den kognitive nedgang. Risikoen er højest blandt dem, der bruger lægemidler som natriumvalproat, som kontrollerer de elektriske funktioner i hjernen for at forebygge livstruende kramper.

Studiets forfatter Dr Heidi Taipale fra University of Eastern Finland sagde: “Der bør udføres mere forskning i langsigtede kognitive effekter af disse lægemidler, især blandt ældre mennesker.”

Valproat har tidligere været i søgelyset, da MailOnline rapporterede om 3 mødres anklage for, at lægemidlet var skyld i, at deres børn fik autisme.[3]

[1] Heidi Taipale, Willy Gomm, Karl Broich, Wolfgang Maier, Anna-Maija Tolppanen, Antti Tanskanen, Jari Tiihonen, Sirpa Hartikainen, Britta Haenisch. Use of Antiepileptic Drugs and Dementia Risk-an Analysis of Finnish Health Register and German Health Insurance Data. Journal of the American Geriatrics Society, 2018. https://www.sciencedaily.com/releases/2018/04/180409103901.htm

Epilepsy drugs increase people’s risk of dementia by up to 60% by breaking down brain cells. http://americanhealthnews.info/epilepsy-drugs-increase-peoples-risk-of-dementia-by-up-to-60-by-breaking-down-brain-cells/

[2] Perucca P, Carter J, Vahle V, Gilliam FG. Adverse antiepileptic drug effects: toward a clinically and neurobiologically relevant taxonomy. Neurology 2009: 72(14): 1223-9.

[3] Epilepsy drugs increase people’s risk of dementia by up to 60% by breaking down brain cells. https://www.dailymail.co.uk/health/article-5594585/Epilepsy-drugs-increase-peoples-risk-dementia-60.html