Cannabis er langt mindre farligt end alkohol og langt mere sikker end tobak

Anprisninger af den medicinske værdi af cannabis har skabt stor debat på trods af støtte fra medicinsk forskning og studier. Myndigheder forbyder snarere end regulerer, og det har skabt problemer for mange af de mennesker, der ønsker den medicinske effekt. Hvad er det ved cannabis, der skræmmer myndighederne – og offentligheden – så meget?

Et forskerhold med professor og verdenskendte misbrugsekspert, dr. Jürgen Rehm, i spidsen, har som de første gennemført et samlet studie af risici ved en række lovlige og ulovlige stoffer.[1]

Resultaterne blev publiceret i januar 2015 og fastlagde risikoen ved forskellige ”sindsændrende” stoffer – specifikt alkohol, tobak, cannabis og andre  stoffer som bl.a. heroin, kokain, metadon og amfetamin.[2]  Undersøgelsen af de forskellige stoffers giftighed viste, at cannabis var en klar vinder. Det blev fundet signifikant mindre giftigt end alle andre stoffer på listen – herunder ikke bare ulovlige stoffer, men også lovlige som alkohol og tobak.[1]

Ved hjælp af en metode, som kaldes Margin of Exposure (MoE), de har benyttet til risikovurdering, sammenligner den mængde stof, der skal til for at give negative effekter, med den mængde, brugerne af stoffet reelt indtager. Jo højere forbrug i forhold til margin for negative effekter, des større risiko indebærer stoffet. Hash er langt mindre skadelig end alkohol.

Denne metode er meget forskellig fra andre studier, som simpelthen forsøger at finde den årsagsmæssige relation mellem to faktorer – 1) brugen af stoffet vs misbrug og 2) dødelighed.

M0E er anderledes. Det er en ratio mellem det estimerede (gennemsnitlige) menneskelige indtag og den giftige grænseværdi. Grundlæggende er det en ratio mellem, hvor meget mennesker typisk indtager, og den dosis, hvorved stoffet bliver farligt- hvilket er en bedre bedømmelse af hvor risikabel stoffet er. Jo højere MOE er, jo højere ligger det på listen.

Resultaterne af undersøgelsen er knivskarpe og helt entydige: Alkohol overgår alle andre stoffer i dødelighed og risiko – både på det individuelle plan og for samfundet som helhed.

På det individuelle plan er alkohol og nikotin de store dræbere og sammen med heroin og kokain “høj-risiko” stoffer, mens cannabis, amfetamin, metadon og MDMA alle er langt mindre farlige.

Ser man på et samfundsmæssigt plan, er det lovlige alkohol eneste “høj-risiko” stof og ikke mindre end 114 gange farligere og mere dødbringende end cannabis. Forskerne bemærker, at undersøgelsen ikke tager hensyn til langtidseffekter som kræft eller sociale risici som deling af beskidte kanyler.

[1] New Study Finds Marijuana 100X Less Toxic Than Alcohol, Safer Than Tobacco. http://www.herbs-info.com/blog/new-study-finds-marijuana-100x-less-toxic-than-alcohol-safer-than-tobacco/
Misbrugsekspert: Alkohol er et langt større problem end hash. http://www.dr.dk/levnu/krop/misbrugsekspert-alkohol-er-et-langt-stoerre-problem-end-hash
[2] Lachenmeier, D. & Rehm, J. (2015). Comparative risk assessment of alcohol, tobacco, cannabis and other illicit drugs using the margin of exposure approach. Retrieved from http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4311234/