Cannabinoider dræber hjernekræftceller, men ikke normale celler

Cannabinoider som THC og CBD fungerer i den menneskelige krop ved at efterligne kroppens egne cannabinoider – endocannabinoiderne – og aktiverer specifikke receptorer på cellernes overflade for at opnå en effekt.[1]

Cannabinoider virker lindrende på kræftpatienter. Derudover hæmmer de væksten af forskellige typer kræftceller, herunder hjernekræftceller hos forsøgsdyr. Det sker ved at påvirke vigtige signalveje, hvorved kræftcellerne begår selvmord og tumorens indsats for at danne nye blodkar bliver hæmmet. Dannelse af nye blodkar er en betingelse for tumorens overlevelse.

Heldigvis ser det ud til, at cannabinoider er selektive kræfthæmmende stoffer, som dræber glioma -celler, men ikke normale celler.

Et forskerteam ledet af Manuel Guzman udførte det første kliniske forsøg med THCs kræfthæmmende virkning på mennesker. Han indgav THC via et kateter i tumorerne på ni hospitalspatienter med hjernekræft, som ikke reagerede på den konventionelle behandling. Resultaterne blev publiceret i 2006 i British Journal of Pharmacology: behandlingen med THC var associeret med signifikant reduceret tumorcelledeling hos alle testpersonerne.[2]

Der var tale om ni hjernekræftpatienter, som operation og strålebehandling ikke virkede på, og resultaterne indikerer, at THC nedsatte tumorvæksten samtidig med, at det tåltes godt med få psykiske effekter.[3]

 

[1] Guillermo Velasco, Arkaitz Carracedo, Cristina Blázquez et al.: Cannabinoids and gliomas.
Mol Neurobiol. 2007 Aug ;36(1):60-7. Epub 2007 Jun 28. PMID: 17952650
http://www.greenmedinfo.com/substance/cannabis?ed=1137
[2] http://www.nature.com/bjc/journal/v95/n2/abs/6603236a.html
[3] Guzman M, Duarte MJ, Blazquez C, Ravina J, Rosa MC, Galve-Roperh I, et al. A pilot clinical study of Δ9-tetrahydrocannabinol in patients with recurrent glioblastoma multiforme. Br J Cancer. 2006;95:197–203