Medicinsk cannabis til børn med kræft støttes bredt af kræftlæger i USA

En overvældende majoritet af sundhedsprofessionelle, som tager sig af børn med kræft, vil være villige til at hjælpe disse børn med at få medicinsk cannabis – dog lidt mindre entusiastiske, hvis de er blandt de behandlere, der faktisk er berettiget til at give det, viser et nyt studie.[1]

I en undersøgelse blandt børnekræftlæger publiceret i Pediatrics[2] var 85% af de behandlere, som var certificeret til at ordinere medicinsk cannabis, villige til at hjælpe børn med kræft med adgang til det, sammenlignet med 95% af deres kolleger, som ikke havde mulighed for det.

De, som havde professionel mulighed for at give patienter medicinsk cannabis, var mindre støttende overfor børn, som røg cannabis eller brugt orale præparater, selvom de stærkt støttede kliniske forsøg for at undersøge brugen af det hos børn. De blev også mere og mere villige til at støtte børnenes brug af det, efterhånden som barnets sygdom blev mere fremskreden, og barnet var nærmere ved at dø.

“Adskillige studier i løbet af det sidste tiår har konstateret, at læger er betænkelige ved voksnes brug af medicinsk cannabis,” skrev Prasanna Ananth, en børneonkolog fra Yale School of Medicine i New Haven, Connecticut og hendes forskerkolleger.

Forskerne sendte spørgeskemaer ud til 654 læger, sygeplejersker og læge assistenter, psykologer, socialarbejdere og autoriserede sygeplejersker, som primært havde med børn med kræft at gøre ved tre børnekræft centre: Dana-Farber/Boston Children’s Cancer and Blood Disorders Center, Ann & Robert H. Lurie Children’s Hospital of Chicago og Seattle Children’s Hospital Cancer and Blood Disorders Center.

44% svarede (288) på spørgsmål om deres viden, praksis og holdning til at bruge medicinsk cannabis som behandling til børn med kræft. De behandlere, som responderede, var mellem 22 og 70 år gamle, og halvdelen af dem var under 35 år. Næsten alle af dem var hvide (undtagen 8%) og 85% var kvinder.

En tredjedel af respondenterne var berettiget til at udskrive medicinsk cannabis, hvilket betyder, at de har været gennem en formel certificeringsproces, som gav dem ret til at udskrive medicinsk cannabis til patienterne. De fleste af dem, der var berettiget til at certificere, var læger undtagen 13 respondenter, der var sygeplejerske studerende eller læge assistenter.

3 ud af 10 behandlere var blevet bedt om medicinsk cannabis mindst én gang indenfor den sidste måned. De fleste af de familier, der bad om medicinsk cannabis (79%), ønskede det for kvalme og opkastninger og omkring halvdelen af dem, der efterspurgte det (52%), var formålet at få bedre appetit. For 26% af patienterne var formålet behandling for smerte eller for angst eller depression (24%).

Kun 8% af behandlerne sagde, at de sommetider eller regelmæssigt anbefalede medicinsk cannabis til patienterne, men 92% ville være villige til at hjælpe børn med kræft med at få medicinsk cannabis og ville godkende brugen af det som behandling af børnenes symptomer.

Mere end halvdelen havde ikke bekymring om stofmisbrug blandt børn, som brugte medicinsk cannabis. Snarere var den største forhindring for at give børn med kræft medicinsk cannabis, at de ikke havde en standard for præparater med medicinsk cannabis, dosering og styrke, skrev næsten halvdelen af dem, der svarede.

[1] Medical Marijuana For Children With Cancer Broadly Supported By Doctors. https://www.forbes.com/sites/tarahaelle/2017/12/12/medical-marijuana-for-children-with-cancer-broadly-supported-by-doctors/#711585ee795d
[2] Prasanna Ananth, Clement Ma, Hasan Al-Sayegh et al.: Provider Perspectives on Use of Medical Marijuana in Children With Cancer. Pediatrics January 2018, VOLUME 141 / ISSUE 1. http://pediatrics.aappublications.org/content/141/1/e20170559?sso=1&sso_redirect_count=1&nfstatus=401&nftoken=00000000-0000-0000-0000-000000000000&nfstatusdescription=ERROR%3a+No+local+token